Læg på, når nogen har travlt med dine koder

Nummeret kan forfalskes

Det nummer, du ser i displayet, kan svindlere ændre, så opkaldet ligner et opkald fra din bank, politiet eller et kendt firma. Det kaldes spoofing. Derfor er et rigtigt udseende nummer aldrig et bevis på, hvem der ringer. Det samme gælder SMS-beskeder, hvor afsendernavnet også kan forfalskes, så beskeden lander i samme tråd som ægte beskeder.

De mest almindelige tricks

Den falske bankrådgiver eller betjent

En venlig og rolig person fortæller, at din konto er under angreb, eller at politiet efterforsker en sag. For at "beskytte" dine penge skal du godkende noget i MitID, oplyse koder eller flytte penge. Din bank og politiet beder dig aldrig om at godkende en anmodning i MitID, som du ikke selv har startet, og de beder dig aldrig om at flytte penge for at beskytte dem.

Teknisk support, du ikke har bedt om

Nogen ringer fra "support" og siger, at din computer har virus. Du skal installere et program, så de kan hjælpe. Programmet giver dem fjernadgang til din computer og dermed til din netbank. Store it-firmaer ringer ikke uopfordret til private for at fjerne virus.

Ubesvarede opkald fra udlandet

Telefonen ringer én gang fra et udenlandsk nummer og lægger på. Ringer du tilbage, kan du ende på et dyrt betalingsnummer i udlandet. Ring ikke tilbage til ukendte udenlandske numre. Den, der virkelig vil dig noget, ringer igen eller skriver.

SMS med links

En besked om en pakke, der venter, en told- eller skatteregning, en bøde eller et abonnement, der udløber. Linket fører til en falsk side, der ligner den rigtige, og som vil have dine kortoplysninger eller dit login. Åbn i stedet selv den rigtige app eller hjemmeside og tjek, om der er noget.

"Hej mor, jeg har fået nyt nummer"

En besked fra et ukendt nummer, der udgiver sig for at være dit barn eller et andet familiemedlem. Telefonen er gået i stykker, og der er brug for penge til en regning i dag. Ring til personen på det nummer, du kender, før du gør noget.

Tjek dit opkald

Sæt kryds ved det, der passer på det opkald eller den besked, du har fået. Svaret kommer med det samme, og intet sendes eller gemmes.

Hvad skete der?

Opkaldet eller beskeden kom uopfordret, og du kender ikke afsenderen. Det haster: noget sker "lige nu", hvis du ikke handler. Du bliver bedt om at godkende noget i MitID eller oplyse en kode. Du bliver bedt om at flytte penge til en "sikker konto". Du bliver bedt om at installere en app eller give adgang til din computer. Beskeden indeholder et link, du skal trykke på for at betale, logge ind eller følge en pakke. Afsenderen siger, at du ikke må tale med andre om det, heller ikke din bank. Et familiemedlem skriver fra et nyt nummer og har brug for penge hurtigt.

Ingen faresignaler valgt endnu

Sæt kryds ved det, der passer. Selv ét kryds kan være nok til at lægge på og ringe op selv.

Hvis uheldet er ude

1. Ring til din bank med det samme. Brug nummeret på bankens hjemmeside eller bag på dit kort. Banken kan spærre kort og netbank og måske stoppe en overførsel, hvis du er hurtig.
2. Skift adgangskoder til mail og andre konti, hvis du har oplyst dem eller logget ind via et link.
3. Afinstallér programmer, du er blevet bedt om at installere, og få computeren tjekket.
4. Anmeld det til politiet på politi.dk eller på 114. Gem beskeder, numre og tidspunkter.
5. Fortæl det til andre. Svindlere bruger de samme historier igen, og det er ikke pinligt at blive snydt.

Sådan får du færre uønskede opkald

Alle nyere telefoner kan blokere et nummer fra opkaldslisten, og mange kan sende ukendte numre direkte til telefonsvareren. Dit teleselskab kan spærre for opkald til betalingsnumre og til udlandet, hvis du ikke bruger dem. Del dit nummer så lidt som muligt i offentlige opslag og på sociale medier.